ALENETID

Hvis der er en ting jeg er stor tilhænger af, så er det at være alene. Jeg elsker at være mig selv, uden andre mennesker omkring mig. Jeg elsker at koble af og få samlet tankerne og dét gør jeg altså aller bedst, når jeg er alene. Jeg tror at der er mange mennesker der kan relatere til det der med at have brug for et pusterum fra menneskemængden, altså ikke fordi det skal være i flere dage hvor man er helt mutters alene, næ nej, jeg tror det handler om de små glæder. De små øjeblikke. Når man eksempelvis kommer hjem fra arbejde, så er det altså fantastisk at kunne smide sig foran sofaen og se et par afsnit af ens yndlingsserie. Sofa-liggeri, er dog langt fra den eneste måde jeg tilbringer min alene tid på. Jeg gør det på mange forskellige måder og mange forskellige steder;

Jeg elsker at løbe, hvilket jeg har snakket om en del før på bloggen, men jeg elsker det fordi at jeg er helt alene i min egen verden. Når jeg løber, så findes der kun mig, mine tanker og nå ja, også de der smerter i benene som man engang imellem mærker- dem er jeg ikke ligefrem fan af på samme måde.. Men jeg føler at dét at løbe en tur i den friske luft og gå lange ture i skoven (og her bremser jeg så mig selv, inden at det begynder at lyde som en cheasy profiltekst på en datingside..), men det der med at komme udenfor og samtidig være sig selv, dét elsker jeg.

Jeg elsker også at drikke min morgenkaffe alene imens jeg sidder og svarer på mails eller kigger lidt rundt på facebook/youtube- det er virkelig også en måde jeg kobler helt af på.

Jeg elsker især også at være alene offentlige steder. Eksempelvis i går, der skulle jeg et smut i Rødovre Centeret fra morgenstunden af og derfor besluttede jeg mig for at købe lidt morgenmad og sætte mig ud udenfor, ved et springvand og spise en yougurt med frugt og müsli, alt imens at Mads og Monopolet kørte i mine høretelefoner.

IMG_3577

Jeg er virkelig et menneske der nyder mit eget selskab(og jeg tror virkelig ikke at en sætning kunne lyde mere arrogant og selvfed end hvad denne lige gjorde), forstået på den måde at jeg elsker at være alene med mine egne tanker- men jeg tror også, at det handler om, at jeg er et godt sted i livet lige nu. Jeg har da også prøvet at have den der følelse af: “Okay, lige nu, der har jeg det bare så latterligt skidt og er så pisse ked af det, at jeg bare ikke kan, skal eller vil være alene lige nu.” Og jeg tror det er meget normalt at man har det svingende. Hvilket jeg bestemt også tror er sundt, for man ville da nødig være typen der aldrig gad at være sammen med andre mennesker, vel? Men hele min pointe med denne tankestrøm, er egentlig bare, at jeg mener det er vigtigt man kan være alene og nyde det. For er der én ting der er sikkert her i livet, så er det; at vi alle kun har én person ved vores side igennem hele livet og den person, det er dig selv. 

 

Inspirational wednesday

Jeg elsker at finde inspirations billeder og dermed kan jeg ligeså godt (endnu engang) sige, at jeg elsker WeHeartIt. Den hjemmeside går lige i mit hjerte. Men jeg tænkte at det var på sin plads med lidt onsdags-inspiration i form af en masse forskellige, lækre billeder til jer der (som mig) elsker at se på sådanne billeder og som måske har brug for lidt øjenguf til at klare sig igennem resten af ugen.

Det er som om min hjerne bliver tilfredsstillet af at se på flotte billeder, giver det mening?

Nå, men god onsdag til jer:

large-8 tumblr_nyy5vhwmJS1sodd3to1_500 large-3 large-13 large-7 large-12 large-18 large-15 large-14 large-11 large-2 large-6 large-16 large-1 large-10 large-17 large-9 large large-1 large-24large large-5large-21 large-23 large-22 large-19 large-20 large-27 large-2 large-25
large-26

Sprunget ud som youtuber!

Så skete det endelig(!), efter laaaaang tids overvejelse. Det er faktisk noget jeg har tænkt på i et par år og endelig har jeg fået taget mig mod til, at starte min egen Youtube kanal! Jeg har netop lige postet min aller første video hvor jeg viser en lille lip tutorial (med highlight effekt), så jeg håber at nogle af jer har lyst til at se med.

Skærmbillede 2015-11-27 kl. 12.33.49

Jeg har altid været en kæmpe sucker for youtube, og faktisk har det altid interesseret mig mere end blogs (misforstå mig ikke, jeg elsker at blogge og min interesse er også stor i forhold til det skriftlige) Jeg har altid elsket at skrive, men når dét er sagt, så har jeg altid  har været til det mere visuelle, med lyd og levende billeder (hvilket også var grunden til at jeg brugte tre år på STX på en mediefags-linje) Film har altid interesseret mig i rigtig høj grad og ligeså længe jeg kan huske, har jeg altid lavet mine egne kortfilm(som heldigvis aldrig har set offentlighedens lys), vi snakker altså kortfilm som 10 årig hvor mine veninder, min søster og jeg har lavet en masse forskellige videoer(altid dårlige rigtig dårlige gysere faktisk). Så på dén måde, kan man vidst godt sige at det her er en upgrade til det bedre 😉 Men nu har jeg i hvert fald kastet mig ud i det her, og jeg håber at i finder det blot halvt ligeså interessant som jeg!

Jeg ved endnu ikke hvor tit og ofte jeg kommer til at poste videoer, det må tiden vise. Lige pt. handler det mest af alt for mig om at komme godt igang! Og jeg er mega spændt. og glad. og alt muligt andet godt. Så det håber jeg også at i er. I skal selvfølgelig ikke snydes for at se min video, så den kommer lige her:

I må selvfølgelig meget gerne kommenterer, subscribe og evt. like videoen hvis i kunne lide den!

At have en positiv indstilling til livet

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 00.38.41
Jeg tror på at vi selv har en stor indflydelse på, hvordan vores humør (og i det hele taget: hvordan vores liv) er. Det er vigtigt for mig at jeg har en positiv indstilling til (næsten) alt. Selvfølgelig kan man ikke være positivt indstillet overfor alt i verden og ja, det er pisse nederen at træde i en hundelort eller at glemme at checke ud fra sit rejsekort når man forlader bussen, og så skal der satme også være plads til at bande og svovle som en i bare fanden, hvis du spørger mig. Men når man vågner om morgen, så er det vigtigt at man står ud af sengen med det rigtige ben(eller i hvert fald at man prøver at få det rigtige ben ud af sengen). Jeg prøver derfor på at proppe mig selv med positive tanker, lige fra jeg står op op morgen, til jeg går i seng om aften. Jeg prøver på at gøre ting, som gør mig i godt humør og gøre ting som hjælper de positive tanker på vej. Forstår i hvad jeg mener? Altså det her med at gøre ting som gør en i godt humør, det hjælper altid de positive tanker på vej.

For eksempel, så gør det mig i godt humør når jeg har meget tid om morgen. At jeg står tidligt op inden jeg skal noget og har god til at gøre mig klar, drikke kaffe, spise morgenmad(!!), ligge makeup og hvad der ellers hører med til min morgenrutine. Det virker som en lidt latterlig ting at gå op i, men jeg tror virkelig på, at en god morgen er med til at gøre dagen god. En god morgen giver mig energi og overskud. Jeg prøver at tænke på at “I dag bliver en god dag”. Jeg prøver at tænke på hvor glad jeg er for livet. Jeg er glad for dagen i dag, tænker jeg tit. Også selvom det er mandag, for jeg er glad for at jeg er sund og rask og dét er noget som jeg tror på er meget vigtigt at værdsætte.

Energi og overskud kommer også fordi jeg træner så meget som jeg gør. Efter mit sabbatår er skudt i gang, har jeg haft ekstra meget tid til at fokuserer på min træning og det har gjort mig glad, for når jeg træner (især når jeg løber) så kan jeg mærke at jeg lever. I stedet for at tænke: “Hold kæft hvor gider jeg ikke at løbe en tur” (for tro mig, de dage har jeg TIT) så tænker jeg: “Hold kæft hvor er jeg bare heldig at jeg kan løbe en tur.”

Jeg prøver at fokuserer på nuet. Jeg prøver at fokuserer på de gode ting, de gode mennesker jeg har omkring mig og dermed føler jeg det er vigtigt at man fokuserer på at omgås folk der bringer glæde i ens liv. Det gør alle mine venner. De bringer glæder i mit liv, og har man ikke den følelse med sine venner, så tyder det nok på, at man bør skifte nogle af de rådne æble ud.

Jeg føler virkelig at man selv har magten i forhold til livet. Ens indstilling, ens livsglæde, ens humør, er kun dig selv som er herre over i de fleste tilfælde. Når dét så er sagt, så ved jeg godt at der er mørke perioder i livet. Jeg ved at det ikke altid er let at finde smilet frem på de dårlige dage og dét skal der også være plads til. Der skal være plads til at ramme bunden. Der skal være plads til at græde og føle at intet er godt nok. Og når livet er uretfærdigt, så kan man knække og det gør ikke noget. Det gør ikke noget at man knækker, at man brækker midt over, det er normalt. Om det så er fordi at man oplever sorg i form af en kæreste der går fra en, man mister et familiemedlem eller fordi man selv bliver syg på den ene eller den anden måde, så er det menneskeligt at knække og det skal der være plads til, man skal bare være indstillet på at finde lyset for enden af mørket.

Jeg tror på, at vi først kan vokse os stærkere når vi har været knækket. Har man skrabet bunden, så ved man at man skal værdsætte livet på toppen. Og det gør jeg. Eller, jeg prøver så godt jeg kan. Jeg værdsætter de ting i livet jeg har og jeg prøver at have en positiv indstilling. Jeg prøver at fortælle mig selv, at jeg har et godt liv og dét skal jeg være glad for. Og ved i hvad? Det hjælper. Det gør det sgu. Og det er dét jeg mener med,  at en positiv indstilling kan hjælpe meget af vejen.

Skærmbillede 2015-10-09 kl. 00.32.22

 

Min motivation – Catching Kayla

Okay, så dette indlæg bliver dedikeret til alle dem som på en eller anden måde, har en interesse i løb. Hvad enten du allerede løber eller gerne vil igang med at løbe, så er dette noget jeg deler med jer, som har en interesse i løb og ja, egentlig også bare jer, som har en interesse i motion generelt.

Jeg elsker at løbe, men jeg må indrømme at man engang imellem kan føle sig lidt tung i røven når der eksempelvis er en ny sæson af Orange Is The New Black på Netflix. Helt ærlig, så vil jeg nogle gange hellere ligge og flade ud, end at løbe en tur på 5 km. Men underligt nok, så formår jeg altid (næsten da) at få møvet røven ud af sofaen og ned i løbeskoene (godt nok ikke røven ned i løbeskoene, but – you get the picture). Men det kan da være svært en gang imellem, det der med at holde sig motiveret. Men efter man har set Catching Kayla, så vil jeg sige at min motivation til at løbe og bare træne, er steget med 110%.

Kort fortalt, så handler nedenstående video om en ung pige, Kayla, der lider af sygdommen MS (Multipel sklerose) men som alligevel har formået at kæmpe sig op og blive en fantastisk løber, til trods for at hun først startede på løb efter sygdommen blev diagnotiseret. Se, jeg vil ikke gøre mig klog på en sygdom som jeg ikke har den store kendskab til, men sådan som jeg forstår det, så er det en sygdom i nervesystemet som gør at kroppens immunforsvar angriber nervesystemet(? ret mig, MEGET gerne hvis jeg tager fejl), det er en meget alvorlig sygdom som der ikke findes en kur for. Det er en livsbekræftende historie om en ung, stærk og sindssyg sej pige, som har formået at få det bedste ud af omstændighederne. Pga. sygdommen, vil hun ikke kunne løbe når hun bliver ældre (højst sandsynligt) og det er både skræmmende at se hvordan hun ikke kan mærke hendes ben når hun løber og dermed må hendes træner bogstavligtalt gribe hende, så snart hun rammer målstregen, da hun kollapser helt sammen, når hun stopper med at løbe. Grunden til at hun kollapser så snart hun stopper med at løbe er, at hun ikke kan mærke sine ben. Varme forstærker hendes MS symptomer, så så snart løbet er ovre, skal hun hurtigst muligt køles ned igen, så hun igen kan komme til at mærke hendes ben.

Så hvis en pige med MS kan formå at løbe og endda vinde(!?) flere løb, når hun ikke engang kan mærke sine egne ben, så kan du også godt løbe de 5 km og prøve (selvom jeg ved at det er svært) at nyde det. Prøv at nyd den smerte som du i det mindste kan mærke. Man skal virkelig værdsætte at man kan bevæge sig! Man skal virkelig værdsætte at man er i stand til at løbe også selvom at det kan være en ren pain in the ass. Så selvom at den smerte man kan føle, virkelig sucks, så er det en sindssyg vigtig og en god ting(!) at man kan mærke smerten. Det er ikke alle der kan løbe, så tag og løb en tur, om det så er 1, 2, 5 eller 10 km, så tag og løb en tur, til ære for dem som ikke kan løbe. Løb en tur for dem.

largeNu vil jeg holde min mund, og håbe på at i (for jeres egen skyld) har 12:52 minutter til at se denne rørende historie om Kayla.

Belle Gibson: En svindler uden lige

Jeg ved ikke om i måske allerede har hørt om Belle Gibson. Hun er var en helseguru, der havde overlevet og kureret sig selv for en hjernesvulst. Dette påstod hun at have gjort ved at droppe kemoterapi samt strålebehandling i stedet for benyttede hun sig af alternative behandling samt at omlægge sin livsstil (spise sundt og korrekt). Belle Gibson fik flere hundrede tusinde følgere på de sociale medier og udgav både en kogebog samt en prisvindene app, hun levede i sus og dus og succes pga. hendes mange følgere som støttede og ‘elskede’ hende. Og det er da klart, for det er en stærk og intet mindre mirakuløs samt inspirerende historie for os alle. problemet er bare at hun aldrig har haft en hjernesvulst. Hun har aldrig været syg af kræft. Det hele er pure opspind og grunden bag, er mig en gåde. Jeg har set et interview med hende i 60 minutes, hvor Tyra Brown (som er intervieweren) giver hende tørt på. Det er tydeligt at se, at Tyra Brown virkelig prøver ihærdigt at bevare den høflige facade, men der hersker ingen tvivl om, at hun heller ikke holder sig tilbage, hvad angår spydige kommentarer, hvilket jeg kun kan vende tommelfingeren opad til. Jeg vil klart anbefale, at i selv tjekker interviewet ud her. (bemærk at interviewet er delt op i tre dele, se alle tre dele!)

Belle Gibson, har virkelig bragt mit pis i kog. Jeg vil endda gå så langt og sige at det for længst er kogt over. Jeg er rasende. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste – langt fra! Personer som mig, der faktisk har mistet en mor til en hjernesvulst, føler sig nok endnu mere truffet end en person som aldrig har haft sygdommen så tæt inde på livet. Og for at sige det lige ud: Hvad fanden bilder hun sig ind? Det er en sygdom folk dør af, folk mister deres forældre, børn, søskende og ægtefælle til den slags sygdomme. Det er en sygdom der æder folk op indefra. Det er en sygdom, der forvandler folks kroppe til det uigenkendelige. Det er en sygdom der bogstaveligtalt æder folk op indefra. Og det ved jeg, for jeg har selv set det. Jeg har selv set hvordan en hjernesvulst kan tage livsglæden fra det smukkeste menneske, jeg har set hvordan den fysisk har nedbrudt et menneske, et menneske som jeg elskede, dét menneske, som gav mig livet og dét menneske som jeg savner hver evig eneste dag. den forbandede sygdom tog min mor fra mig, og den situation, er jeg desværre ikke alene om. Så hvad fanden er det for et menneske der føler, at det er okay at opdigte sådan noget? At opdigte, at hun har den sygdom? At opdigte et helt sygdomsforløb der strækker sig over flere år? Hvad får et menneske til at vælge, at lyve om sådan noget? Det værste er nok, at hun har inspireret SÅ mange mennesker, at det halve kunne være nok. Nogle mennesker har muligvis droppet deres kemoterapi pga. hendes mirakelhistorie! Hvilket jeg godt kan forstå. For hvis det har virket for én og man står i en situation hvor man ved, at det kun går én vej, nemlig ned, hvorfor så ikke prøve slev? Hun har inspireret folk, til hvad? Til at give op på deres liv, uden at de var klar over det? Mage til svindler skal man lede længe efter.

Det er selvfølgelig en væsentlig faktor, at have i mente, at der naturligvis må være tale om en psykisk sygdom, det er simpelthen den eneste logiske forklaring på, hvordan et menneske kan opføre sig sådan. I interviewet, nævnes der: Münchhausen-syndromet, som ifølge wikipedia bliver defineret således: “en sygdom, hvor patienten foregiver, overdriver eller skaber symptomer på sygdom for at få opmærksomhed og sympati.” Og mere vil jeg ikke udtale mig om denne psykiske lidelse, da det absolut ikke er et emne jeg kender til. Men meget kunne tyde på, at dette kunne være én af de mange ting, som jeg tror kunne være gal med hende her.

Jeg har set, at folk har forskellige meninger omkring hende. Fælles for alle er dog, at alle er enige om at det er forkert, det som hun har gjort. Forskellen ligger i, at nogle har medlidenhed med hende og andre har ikke. Se, her tilhører jeg den sidste gruppe. Selvom der er tale om psykiske problemer og evt. lidelser, så kan jeg bare ikke have ondt af et menneske der vælger, at misbruge folks tillid på den måde. Jeg kan virkelig ikke finde medlidenheden i min krop, til et menneske som måske har sørget for, at folk som måske  kunne have være reddet, hvis de ikke havde fulgt hendes ‘gode’ råd og droppet ud af deres nuværende behandlinger. Kvinden kan have menneskeliv på samvittigheden og dét i sig selv, burde i mine øjne blive straffet på den ene eller den anden måde. ét er helt sikkert, hun skal have noget hjælp hende her og det kan kun gå for langsomt.

Jeg er normalt et menneske der prøver på, at se på det bedste i mennesker, men hende her, der må jeg virkelig anstrenge mig for blot, at prøve på at se noget som helst godt i hende. Men selv hendes salte tårer i interviewet påvirker mig ikke det mindste, tvært imod. Mit hjerte bløder for de mennesker som er droppet ud af deres behandling pga. hende, mit hjerte bløder for de mennesker der genvandt håbet pga. hende og mit hjerte bløder for den familie, som Belle Gibson ‘blev venner med’ eller med andre ord: som hun udnyttede for at få information om symptomerne på en hjernesvulst, da sønnen i familien rent faktisk lider af kræft i hjernen. Jeg er foruden ord. Nu, altså. For nu, har jeg fået lidt luft, og det hjalp en smule. Men jeg er stadig rasende og frustreret over, at der findes mennesker som hende. Fy for helvede. Jeg har så mange grimme ord, som jeg gerne ville kalde hende, men jeg har ihærdigt prøvet at holde igen, og det håber jeg at man kan fornemme i mit indlæg – det er skam ikke med min gode villige at jeg udelader skældsord såsom: kælling, satanistiske møgsvin, idiot osv. det er blot ren og skær pli overfor læseren, så dette ikke blot blev en komplet mudderkastning at læse.

Nedenstående billede, viser Belle Gibson. Så ved man også hvordan en svindler kan se ud. “Man skal aldrig skue hunden på hårene”.

Belle---Elle24760

Lad denne følelse vare for evigt

11278005_10206638521103268_719667519_n

Så skete det! ENDELIG! Jeg er blevet student og så endda med et 12-tal i huen! Kan det blive bedre? Det tror jeg ikke. Dagen i dag har været meget blandet, men mest af alt: fyldt med lykke og glæde. Nervøsitet og opgivenhed har også været tilstedeværende følelser i dagens forløb, men efter at jeg trak Islam og Kristendom til religions eksamen, vidste jeg (næsten godt) at den var hjemme, det var i hvertfald det/de emner som jeg følte mig mest sikker i. Og det var den sgu. Hjemme. Den hue dér. Hold kæft hvor er det vildt! Da jeg fik karakteren at vide udbrød jeg i skrig og grin foran min lærer og censor som begge smågrinede af mig og selvfølgelig ønskede mig tillykke, det var en vild følelse, ikke nok med at det var en fed eksamen så betød det ligesom også at nu var det nu, huen skulle på. Og det kom den. Jeg gik ned af trappen, hvor min familie og venner stod klar, hvori jeg egentlig var overrasket over at der var SÅ mange, som var kommet for at se mig(!?), omkring 15 mennesker stod og ventede på mig, hvilket i sig selv var total overvældende for mig! Men sikke en dejlig følelse! Jeg fik en masse kram og lykønskninger, og så skulle huen selvfølgelig på. Jeg havde for længe siden besluttet mig for, at min kære mormor skulle give mig huen på, og det gjorde hun. Det var virkelig en stor ting for mig (og det gætter jeg også på at det var for hende), at det var min mormor der gav mig huen på. Hun er det tætteste jeg har på at have en mor. Hun er kvinden i mit liv, så derfor betød det uendeligt meget at hun gav mig huen på. Hun gav mig friheden ‘på’. Og jeg har nydt hvert sekund lige siden! Og som om, at det ikke var nok, så er min kære søster også blevet bachelor i dag og hun afsluttede hendes sidste eksamen med et 10-tal! Så, som man nok kan regne ud – så er min far, en meget stolt far i dag. Dagen er blevet fejret på bakken, sammen med min far, søster, kæreste og min søsters kæreste, der er blevet hygget, prøvet et par forlystelser og spist god mad på postgården. Alt i alt, så har det været en helt fantastisk dag!

1972466_10206635740833763_8182764976410836438_n11124221_10206638521423276_371864759_n 11334302_10206638491302523_606576730_n     

Shellac (gold-edition)

Endnu en gang har jeg fået lavet Shellac (som den faste læser nok allerede ved – så er Shellac noget jeg ELSKER, at få lavet) og denne gang er der gået all in, i form af guld-glimmer! Sikke festlige negle jeg har fået mig var? Og anledningen er skam også oplagt: da jeg bliver student om 2 dage! Jeg ved godt, at jeg har nævnt uadskillige gange, hvor meget jeg glæder mig til at blive student, men det er bare så syrealistisk, at det rent faktisk sker om lidt!! (Så derfor skulle neglene da være on fleek!) Jeg får den røde hue på, på mandag og da jeg har valgt huen med guld detaljer, passer mine negle (som i måske kan regne ud) til huen.

Skærmbillede 2015-06-20 kl. 21.32.37

Lige pt. læser jeg op til min sidste eksamen, hvilket er begrundelsen for min manglende tilstedeværelse her på bloggen, men mon ikke jeg vender stærkt tilbage, så snart eksamen er oversstået? 😉

Er der andre kommende studenter der læser med her på bloggen?

Let’s talk about them lips

Som sagt, så har jeg læseferie og dermed bruges al min tid på at læse op til eksamen(næsten da). De skriftlige eksamener er et overstået kapitel og min første mundtlig eksamen er overstået, så nu er der kun to tilbage inden, at huen sidder på mit hoved! Men selvom, at jeg har læse ferie og sidder med hovedet begravet i bøger (læs: en smule overdrivelse måske), så skal der også være plads til overspringshandlinger. Overspringshandlinger i form af shopping og hermed impulskøb i form af en ny læbestift, fra mit ultimative yndlings makeup-mærke: MAC. Jeg skulle blot på strøget med min søster, for at købe min studenterkjole og så lå den der, midt på strøget (altså butikken – ikke læbestiften) og så kunne jeg ikke dy mig, det var nemlig en farve jeg havde manglet længe!

Jeg elsker jordnære farver når det kommer til makeup, både øjenskygger og især læbestift, så efter at jeg var træt af at jeg ikke havde en læbestift der levede op til mine krav om den jordnære brun/røde farve, kan i jo nok se, at jeg var nødsaget til at købe denne: IMG_1526

Det er ret svært at fange farven på kameraet, og den ser langt mere mørke-rød ud på billedet, end hvad den egentlig er i virkeligheden. Læbestiften hedder: “Matte Taupe A25” og er altså en mat læbestift, hvilket vil sige at den hurtigt kan blive meget tør at se på, så derfor måtte jeg også investere i en primer til læberne, som både gør, at farven holder længere, men også sørger for, at gøre læbestiften mere blød i looket.

IMG_1527

Primeren her hedder:  Prep+Prime Lip og den påfører jeg simpelthen bare på læberne inden at jeg påfører læbestiften. Den gør virkelig en kæmpe forskel, på den gode måde.

Som sagt følte jeg ikke helt at mit kamera formåede at fange farven af læbestiften, men det var ligesom om, at kameraet bedre kunne fange farven, når læbestiften sad på mine læber, så det skal i selvfølgelig også have lov til at se:

Skærmbillede 2015-06-11 kl. 15.31.45 Skærmbillede 2015-06-11 kl. 15.35.55 Skærmbillede 2015-06-11 kl. 15.38.09

 

God dag til jer alle! Nu vil jeg begrave ansigtet i bøgerne og forberede mig på min næste mundtlige eksamen, som allerede er imorgen! Yiaks.. Wish me luck!

 

Ferie, du har været længe ventet

Åh ferie, åh ferie! Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg har trængt til denne ferie, både fordi jeg er noget så skoletræt (surprise) men også fordi jeg elsker at kunne bruge tid på de ting og de mennesker som jeg elsker! Ferien skal nydes fuldt ud, især fordi sidste uge bestod af en masse terminsprøver (okay, faktisk kun 3 og jeg havde fri både mandag og torsdag) så dermed føler jeg virkelig at jeg har brug for at koble af og få lidt ro i hovedet(jeg er sikker på at de fleste af jer kender følelsen) så de kommende dage står på en masse trænin(ja sådan kan man også godt slappe af), afslapning, slik og ikke mindst godt selskab! Jeg har allerede en masse aftaler i ferien men jeg har besluttet mig for at jeg i denne ferie også skal bruge noget tid på at slappe fuldkommen af (og spille Sims4 – mest spille Sims4 faktisk) for det har jeg virkelig brug for!

IMG_2061   Et lidt, okay fint, meget intetsigende indlæg på bloggen her til aften, men jeg følte et behov for at dele min glæde og et par selfies, det var ved at være længe siden jo 😉

Hvis i er ligeså heldige som jeg er og lige er gået på påskeferie, så håber jeg at i også nyder ferie-følelsen – for det gør jeg sgu.

DIY: Quote Collection

Jeg har i dag fået lavet mig en personlig “quote collection”(som jeg har valgt at kalde det) hvori jeg har lavet min egen fine notesbog og skriver en masse gode citater ned – både sjove, alvorlige og alt der omhandler kærlighed til livsvigtige beslutninger. Jeg er egentlig selv super glad for resultatet så jeg tænkte at jeg lige ville vise hvordan man kan lave sin helt egen personlige citat samling.

IMG_1203IMG_1198

IMG_1200IMG_1208

IMG_1209

IMG_1206

 

Alt jeg har brugt til denne lille DIY er: en notesbog, nogle guld-bogstaver(stickers), hvide perler(stickers) og nogle lyserøde stickers. Til forsiden brugte jeg guldbogstaverne til at skrive mit navn og “Quotes” på – indeni satte jeg så en lyserød sticker i som i kan se ovenover og de hvide perler bruger jeg bare som pynt, lidt her og der. Det er super nemt at lave denne DIY og alle materialerne købte jeg i Bog&Idé. Prisen på det hele blev 81 kr så det er til at have med at gøre vil jeg mene 😉

Hele pointen med denne notesbog er at jeg vil hive den frem enten når jeg er ked af det, når jeg mangler noget inspiration eller bare når jeg mangler et godt citat – så kan jeg hive den frem og bladre igennem en masse citater (lysten til dette, stammer nok fra min afhængighed af We Heart It og det er faktisk også dér jeg finder de fleste af de citater som jeg skriver ned i bogen)