BLOGGEN FLYTTER

Så blev det sgu et farvel til bloggen her på bloggers delight. Min blog er nemlig flyttet og jeg har nu mit eget domæne og hele molevitten. Grunden til at jeg flytter, er fordi der er nogle spændende ting i vente- nemlig et nyopstartet blogfællesskab, som faktisk er lige på trapperne. Det er et blogfællesskab som jeg selv er med til at starte op, men mere info om dét skal i nok få, når alt er kommet på plads.

Jeg vil nu sige farvel til bloggen her, og så ses vi forhåbentlig på min blog ovre på kathrinebrohus.dk (KLIK HER)
IMG_3241

 

ALENETID

Hvis der er en ting jeg er stor tilhænger af, så er det at være alene. Jeg elsker at være mig selv, uden andre mennesker omkring mig. Jeg elsker at koble af og få samlet tankerne og dét gør jeg altså aller bedst, når jeg er alene. Jeg tror at der er mange mennesker der kan relatere til det der med at have brug for et pusterum fra menneskemængden, altså ikke fordi det skal være i flere dage hvor man er helt mutters alene, næ nej, jeg tror det handler om de små glæder. De små øjeblikke. Når man eksempelvis kommer hjem fra arbejde, så er det altså fantastisk at kunne smide sig foran sofaen og se et par afsnit af ens yndlingsserie. Sofa-liggeri, er dog langt fra den eneste måde jeg tilbringer min alene tid på. Jeg gør det på mange forskellige måder og mange forskellige steder;

Jeg elsker at løbe, hvilket jeg har snakket om en del før på bloggen, men jeg elsker det fordi at jeg er helt alene i min egen verden. Når jeg løber, så findes der kun mig, mine tanker og nå ja, også de der smerter i benene som man engang imellem mærker- dem er jeg ikke ligefrem fan af på samme måde.. Men jeg føler at dét at løbe en tur i den friske luft og gå lange ture i skoven (og her bremser jeg så mig selv, inden at det begynder at lyde som en cheasy profiltekst på en datingside..), men det der med at komme udenfor og samtidig være sig selv, dét elsker jeg.

Jeg elsker også at drikke min morgenkaffe alene imens jeg sidder og svarer på mails eller kigger lidt rundt på facebook/youtube- det er virkelig også en måde jeg kobler helt af på.

Jeg elsker især også at være alene offentlige steder. Eksempelvis i går, der skulle jeg et smut i Rødovre Centeret fra morgenstunden af og derfor besluttede jeg mig for at købe lidt morgenmad og sætte mig ud udenfor, ved et springvand og spise en yougurt med frugt og müsli, alt imens at Mads og Monopolet kørte i mine høretelefoner.

IMG_3577

Jeg er virkelig et menneske der nyder mit eget selskab(og jeg tror virkelig ikke at en sætning kunne lyde mere arrogant og selvfed end hvad denne lige gjorde), forstået på den måde at jeg elsker at være alene med mine egne tanker- men jeg tror også, at det handler om, at jeg er et godt sted i livet lige nu. Jeg har da også prøvet at have den der følelse af: “Okay, lige nu, der har jeg det bare så latterligt skidt og er så pisse ked af det, at jeg bare ikke kan, skal eller vil være alene lige nu.” Og jeg tror det er meget normalt at man har det svingende. Hvilket jeg bestemt også tror er sundt, for man ville da nødig være typen der aldrig gad at være sammen med andre mennesker, vel? Men hele min pointe med denne tankestrøm, er egentlig bare, at jeg mener det er vigtigt man kan være alene og nyde det. For er der én ting der er sikkert her i livet, så er det; at vi alle kun har én person ved vores side igennem hele livet og den person, det er dig selv. 

 

DENIM BLÅ NEDERDEL // MADS NØRREGAARD

Er jeg helt latterlig hvis jeg siger, at jeg er blevet forelsket i en denim blå nederdel? Ja okay, overdrivelse fremmer forståelse, men helt ærligt; jeg har fundet denne Denim blå nederdel fra Mads Nørregaard og jeg synes virkelig den er flot.

Jeg har fundet nederdelen inde på Rikkesolberg.dk, som er en online webshop, der b.la. sælger Mads Nørregaard, men også andre fede mærker såsom Munthe, Pernille Corydon, Love Stories og Becksöndergaard.
Jeg har nu siddet lidt og kigget på deres udvalg fra Mads Nørregaard(se udvalg), og jeg synes virkelig, at de har nogle sprøde ting. Mit øje faldt dog straks på denne nederdel og jeg må indrømme, at jeg sagtens kan se mig selv i sådan en sag på en forholdsvis varm forårsdag.

12208000018 blå_1

Denim nederdel her 

Jeg synes virkelig den kunne være fin til foråret og derfor har jeg også fundet et par bluser (som også er fra Mads Nørregaard), som ville matche den Denim blå nederdel super godt.

12226000002 hvid_1-1

 

Hvid T-shirt her

12226000002 grå_1
Grå T-shirt her

12207000015 sort_1

Sort top her

Med en af ovenstående bluser, så ville det være et enkelt men flot sæt, når graderne engang rammer de +15.

I kan selvfølgelig selv lure lidt rundt inde på Rikkesolberg.dk og se om i måske finder noget der springer i øjnene på jer, ligesom det gjorde for mig 😉

 

 

Billede - DK (1)

 

IMPULSKØB ALA DEPEND

Jeg tror at de fleste, hvis ikke alle, kender følelsen af at gå ind i et center/en butik og blot have et enkelt ærinde på sinde, men på mystisk vis, får man hvirvlet sig ind i adskillige andre små “ærinder” end hvad man egentlig oprindelig kom for.
Ovennævnte hændelse kender man måske også som impulskøb. Denne gang gik det udover Matas og nogle neglelakker fra Depend. Jeg trængte bare til lidt nyt, hvilket jeg pludselig fandt ud af da jeg så at der var 4 stks. for 100 kr. Man skulle da være et skarn for ikke at slå til, ikke sandt? Nå, men jeg fik blandet lidt godter og tog dem op til kassen. Nedenstående billeder viser så, hvilke farver jeg fik halet i land. 
20160308_194239000_iOS (1) 20160308_194327000_iOS (1)

I og med at jeg har holdt en lang pause fra shellac og egentlig bare var lidt træt af de farver jeg selv har stående på hylden her hjemme, synes jeg egentlig at det var et impulskøb der faktisk var på sin plads. Så jeg er glad og kan nu få fine forårsagtige negle indtil jeg begynder på shellac igen, (let’s face it; det er blot et spørgsmål om tid før jeg begynder på det pjat igen ;-))

JAKKE I RUSKINDSLOOK

Jeg elsker alle årstider! jeg synes at der er noget dejligt ved hver årstid, foråret elsker jeg fordi der kommer træerne, buskene og blomsterne til livs igen og vejret bliver en smule lunt, men uden at man render rundt i en hedebølge. Sommeren elsker jeg fordi der er varmt og man kan gå på stranden, man kan sole sig i haven, man kan lave alt udenfor fordi vejret er så dejligt! Efteråret elsker jeg, fordi bladene skifter farve. Vejret bliver køligere og en tur i skoven er pludselig forvandlet til et helt eventyrsligende scenarie pga. de smukke farver. Vinteren elsker jeg, fordi at man kan pakke sig ind om vinteren. Jeg elsker at man kan rende rundt med store tykke trøjer og uldsokker. Om vinteren elsker jeg sne, men kun i december måned- for i længden så er jeg altså ikke fan af kulde…

De seneste par dage har solen dog kigget en anelse frem og dermed har jeg kunne tage min nye jakke i brug, som nok mest af alt er en efterårsjakke/tidlig forårs jakke.

20160226_115339000_iOS (1)20160226_115114000_iOS (1)20160226_115416000_iOS (1)Jakken er af imiteret ruskind og super lækker samt behagelig at have på. Jakken købt på  fra Esprits hjemmeside og er af mærket EDC. Den er desværre udsolgt på hjemmesiden (jeg kan i hvertfald ikke længere finde den derinde). 

GET TO KNOW ME TAG // VIDEO

Jaaa, så er der igen en video ude på los kanalos- denne gang en mere personlig en af slagsen. Nemlig en: Get to know me tag. Jeg har valgt at lave dette tag, så i kære læsere/seere, har mulighed for at lære mig lidt bedre at kende.

Personligt elsker jeg selv sådan nogle tags, men jeg føler også det handler om en form for balance(så man eksempelvis ikke bare bombaderer sin kanal med KUN tags) og det er bestemt ikke alle tags jeg er fan af. Men ja, nu starter jeg ud med et Get to know me tag og så må vi se hvad det ellers bliver til henad vejen.
Husk at i er velkomne til at subscribe til min kanal, den finder i lige her

FREMTIDSPLANER?

Jeg er godt igang med mit sabbat år, som jeg indtil videre har brugt på at finde et arbejde som jeg kan lide. Jeg har måtte prøve et par forskellige jobs inden at jeg kom til der hvor jeg er nu. Jeg arbejder i en Lingerie butik, jeg er Sociale media manager for en af Røde kors butikker, jeg arbejder som babysitter og udover det, så er der selvfølgelig bloggen og youtube som jeg bruger tid på.

Jeg har en del bolde i luften, men det er sådan jeg bedst kan lide det. Jeg kan godt lide at have flere projekter igang, når det vel og mærke omhandler ting som jeg godt kan lide at beskæftige mig med. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal. Jeg ved ikke hvilken vej jeg skal gå ift. uddannelse.

Jeg er blevet lidt forelsket i tanken om Højskole. Men jeg ved ikke. Jeg vil også gerne ud og rejse, men jeg ved ikke hvor jeg vil hen, eller hvor længe eller med hvem. Der er så meget jeg gerne vil nå i løbet af dette sabbat år og jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg nyder livet lige pt, med diverse jobs og beskæftigelser som holder mit humør oppe, men tænker jeg på fremtiden, så koger mit hovedet over. Jeg prøver at slå lidt kold vand i blodet hver gang jeg tænker på fremtiden, for jeg kan godt mærke at det stresser mig en del. Det gør det sgu. Men når det er sagt, så ved jeg også at det hele nok skal gå. Jeg skal nok finde ud af hvad jeg vil – først og fremmest ligger mit fokus blot på at jeg gerne vil opleve en masse her imens jeg har sabbatår.

large

WANTIES // BAGS

Som så mange andre piger, har jeg en svaghed for tasker. Findes der noget bedre end følelsen af en ny taske? (Ja, okay, det gør der nu nok- men i forstår hvad jeg mener)
Havde jeg haft alverdens penge og var det ikke fordi, at største delen af min løn, ryger på en opsparing hver måned, så havde jeg fyret løs med nye tasker hver uge altså. Så i forbindelse med mit lille drømmescenarie af en taskemassakre, har jeg fundet et par lækre tasker som jeg personligt, super godt kunne tænke mig at få fingrene i.

Skærmbillede 2016-02-24 kl. 10.24.38

Nina Ricci taske her
Skærmbillede 2016-02-24 kl. 10.25.35

Balenciaga taske her

Skærmbillede 2016-02-24 kl. 10.38.12
Mulberry taske herSkærmbillede 2016-02-24 kl. 10.28.52Valentino taske her
Skærmbillede 2016-02-24 kl. 10.31.05

Givenchy taske herSkærmbillede 2016-02-24 kl. 10.35.13Balenciaga taske her

Hverdags makeup // Youtube video

Ja jeg ved godt jeg har slagget lidt på det der youtube halløj, men nu er der altså endelig kommet en ny video op. Så jeg håber at i har lyst til at se med, når jeg viser hvordan jeg laver min hverdags makeup – i hvertfald dén hverdags makeup jeg har brugt her de sidste par måneder her i vintertiden.

Jeg har valgt at lave endnu en lille tutorial(min første tutorial video var den med highlight effekt på læberne), men dette er altså min aller første full makeup tutorial!

Mit forhold til makeup er sådan set meget normalt, og så endda i den sunde ende vil jeg personligt selv mene. Jeg kan sagtens gå uden makeup, sådan, det har jeg seriøst intet problem med. Da jeg gik i gymnasium, havde jeg stort set aldrig makeup på i skolen, jeg magtede det simpelthen ikke (men okay, i min virkelig skole-trætte periode, gik jeg nærmest i skole med nattøj på altså). Det eneste tidspunkt jeg havde makeup på i gym, var hvis jeg skulle møde sent eller at det var den første skoledag efter en ferie, for der emmede jeg simpelthen af overskud og så skal jeg love jer for at krigsmasken skulle på.

Jeg har intet imod at være “grim” i offentligheden, og med “grim” mener jeg- naturlig. Forstå mig lige ret, for selvfølgelig er man grimmere uden makeup end man er med, ellers ville det fandme være øv at bruge tid, penge OG kræfter på makeup hvis det ikke engang hjalp en til at se bare lidt kønnere ud. Og det er dét jeg godt kan lide med makeup, at man kan fremhæve ens skønhed og skjule de mindre perfekte detaljer.

Nu når jeg lige har sagt at jeg intet har imod at være grim i offentligheden, så må jeg indrømme at det var/er en smule grænseoverskridende at smide en video op på youtube hvor jeg har hævet øjne og absolut ingen makeup (et morgenfjæs der vil noget, og ja, jeg var lige stået op da jeg skulle filme selve tutorialen), men hey, sådan tror jeg sgu de fleste af os ser ud om morgen (plus, minus selvfølgelig) og når jeg lige får tænkt mig om, så er det altså ikke så slemt og det er jo netop også dét jeg personligt gerne vil væk fra, det her med at skulle opstille et perfekt liv samt ydre, for lad os nu bare være ærlige: Ingen af os er perfekte, uanset hvor meget vi så end gerne ville være det.

Men se gerne med når jeg viser min vinter hverdags makeup tutorial i nedenstående video.
HUSK at i er meget velkomne til at subscribe til min kanal på Youtube!

Guilty pleasure : Harry Potter

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Harry Potter. Jeg har set filmene et utal af gange. Jeg tror virkelig at min kærlighed til Harry Potter stammer fra min barndom. Min mor læste først den første bog højt for min søster og jeg, hvorefter vi så så den første filmen og herefter læste hun den anden bog højt for os, hvorefter vi også så filmen dertil. Så det er ligesom fra barns ben af at jeg har fået Harry Potter ind, nærmest med modermælken skulle jeg til at sige, men så langt vil jeg dog ikke strække den. Jeg elsker Harry Potter universet, jeg er så betaget af det og jeg elsker alle filmene! Jeg har endnu ikke fået læst alle bøgerne, men dét er noget som står på min bucket-list så at sige. Så det er noget jeg satser på at få gjort i nærmeste fremtid.

I forbindelse med min kærlighed til HP, vil jeg dele nogle HP-relaterede billeder med jer, som så nok kun bliver relevant for andre Harry Potter tilhængere.

12642590_206160859738715_8445177808924726087_n

large-1

large-5large-4large-6large-8largelarge-712631377_202076656813802_3834072090733610737_nlarge12640338_206203423067792_5537763954432869578_o

large-3

WHAT’S IN MY BAG // VIDEO

Så er der endnu en video oppe på min youtube kanal. Denne gang er det en “What’s in my bag” video som jeg har kastet mig ud i. Jeg synes selv sådan nogle slags videoer er super hyggelige at se.

Lyset er ikke helt i top igennem hele videoen, ca. halvvejs bliver billedet overbelyst, men sådan er det altså når man arbejder med dagslys og lige pt ikke har nogle softboxes 😉

Jeg håber i kan lide denne video og husk at i er mere end velkomne til at suscribe til min kanal lige her