Maya Copenhagen

Når kniven lokker og stemmerne snakker // Det man ikke snakker om #4

Så er det blevet tid til endnu et indlæg indenfor kategorien: Det man ikke snakker om. I denne omgang er det 20 årige Maria, der står bag bloggen ved navnet Not an ordinary mind(find den her), på Marias blog skriver hun om dét at leve med diagnosen paranoid skitzofreni og hvilke udfordringer hun møder samt hvilke tanker hun gør sig. I dette indlæg, har Maria valgt at fortælle lidt om hendes situation, så jeg håber at i vil tage godt imod det:

Skærmbillede 2015-01-28 kl. 12.45.27

“Hele mit liv ændrede sig, da jeg blev indlagt”

Jeg hedder Maria, og er på papirerne paranoid skizofren. Men diagnosen gør mig ikke til et andet menneske. Skizofreni beskriver de problemer jeg lever med, men ikke hvem jeg er som person.

Da jeg gik i 8. klasse. Jeg blev mobbet, jeg kunne ikke holde det ud. Jeg blev depressiv, og lukkede mig meget inde fra alt og alle. Jeg pjækkede meget fra skolen. Alt virkede helt uoverskueligt. Min selvskadende adfærd startede. Jeg ridsede i mig selv. Jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til på det tidspunkt.
Det gik lige så stille i sig selv igen, og jeg begyndte at være mere aktiv, og mere udadvendt.

Jeg startede så på efterskole i 2010 i Middelfart, hvor jeg skulle tage 10. klasse. De første par måneder var spændende og elskede at gå der. Lidt efter lidt gik det ned ad bakke med mit humør og overskud. Jeg skulle være social det meste af tiden, og det var min hjerne ikke helt med på. Min selvskade blussede op igen, og det blev værre.

I februar 2011, blev jeg henvist til Kolding psykiatrisk afd. da min læge var bekymret for mig. Jeg begyndte til samtaler hos en social rådgiver.

I maj til jeg så konstateret svær depression. Jeg blev lidt overrasket over at jeg var “syg”. Det var ikke det jeg havde regnet med. Jeg nægtede at stoppe på efterskolen, og VILLE tage min 10. klasse færdig. Jeg foresatte derfor på efterskolen. Min selvskade blev rat slem, og det var næsten hver dag jeg skar mig. Jeg afsluttede 10. klasse juni 2011. Og det var det bedste år i mit liv, på trods af min svære tid.

Min selvskade foresatte da jeg kom hjem, og blev indlagt på Glostrup ungdomspsykiatrisk lukket afd. d.6 august pga selvmordstanker og selvskadende adfærd. Det ændrede hele mit liv. Var på Glostrup psyk afd. i 10 måneder. Røg 13 gange frem og tilbage mellem åben og lukket afd. . Selvmordstanker og skære trang fyldte alt i mit hoved. Da jeg blev indlagt blev jeg flere gange spurgt om jeg hørte stemmer. Jeg vidste på det tidspunkt ikke at det avar stemmer. Jeg havde aldrig tænkt at det var stemmer. Det ændrede lige pludselig alt.

Min adfærd ændrede sig. Jeg var selvskadende på andre måder end at skære mig. Jeg bankede hovedet ind i væggen, kradsede mig selv til blods, bed mig selv. Stemmerne var meget voldsomme og opfordrede til selvskade og selvmord. De sagde bla at jeg ikke fortjener at leve, og at jeg ikke er værd at bruge tid på. På de 10 måneder har jeg været i bælte, og blevet fastholdt, for at jeg ikke kunne skade mig selv. Jeg har haft taget overdosis, og har været tæt på at kaste mig ud fra en brænd trappe.. Jeg er blevet syet utallige gange, pga selvskade. Jeg har været tæt på at give op. Forlade denne verden. Men jeg har holdt ud.

Jeg har fået en masse hjælp og efter de 10 måneder var jeg klar til at blive udskrevet!

Min familie har været meget støttende og forstående for mine behov midt i dette kaos, hvilket jeg virkelig sætter pris på! Mine tætte veninder har holdt ved, men jeg har også mistet en del veninder. Der er mange der bliver skræmt når de høre at jeg har den diagnose jeg har, og når de ser mine arme og ben fyldt med ar. Og det forstår jeg også godt. Men det man har brug for når man har det så skidt at man skader sig selv, for at komme ud med det man har indeni, er at folk støtter en og ikke tager afstand.

Jeg bor nu på på et bosted for unge med psykiske problemer og har boet her i 2 et halvt år. Jeg får hjælp og støtte i hverdagen, og jeg er rigtig glad for at være her. Jeg er dog stadig selvskadende, men det hjælper mig meget at være et sted hvor der er nogen til at passe på mig når jeg ikke selv kan. Jeg har været indlagt 5 gange siden jeg flyttede ind, men jeg har bestemt udviklet mig!

Et godt råd til alle med samme problemer som mig… Bed om hjælp før det er for sent!”

– Skrevet af: Maria Hoffmann

2

  • Sophia K.

    Pyha sikke en sej og stærk pige! 1000 gange respekt herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maya Copenhagen