Shellac nails

Sidste dag i ferien

I dag er det sidste dag i min ferie.. Imorgen starter jeg i skole igen, og så kan jeg officielt kalde mig selv for 3.g’er, ja det er nu ikke fordi jeg er specielt begejstret for den titel, for jeg vil egentlig bare gerne være færdig med mit gymnasium. Men jeg skal jo igennem det så jeg kommer sgu nok ikke særlig langt med at brokke mig 😉

Min sidste dag i ferien har jeg brugt på at power-walke 7 km (til og fra fitness-world) og ellers stod den på styrketræning (primært med fokus på mave) og lidt løb i FW. Efter træning tog jeg hjem og lavede en sund fuldkorns-wrap med kylling, nødder, lidt rosiner, rucula-salat og noget mango-chutney.
Dét lyder måske som en lidt underlig blanding men det smager altså super godt.

Resten af dagen kommer til at stå på afslapning og ikke mindst, forberedelse til imorgen (i kender nok rutinen: tasken skal pakkes, lektierne skal laves og alt det der som man egentlig ikke gider).

Det er med meget blandede følelser at jeg starter i skole igen, for på den ene side glæder jeg mig til at komme igang igen, siden jeg har haft en lang (men helt igennem fantastisk ferie) men på den anden side, så ville jeg bare ønske at jeg kunne få et par uger længere ferie, men dén følelse er jeg nok ikke helt alene om, kunne jeg forestille mig. Nu vil jeg i hvertfald se lidt tv og smække benene op på sofaen inden jeg skal pakke skoletasken.. (JEG GIDER IKKE) IMG_6879.JPGIMG_6880.JPGIMG_6894-3.JPG

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shellac nails