Aften-gåtur

Er det virkelig dét værd?

Skærmbillede 2014-07-01 kl. 19.30.01

Forleden dag snakkede jeg med min veninde omkring kærlighed og det fik mig til at tænke videre over emnet, for det er egentlig et forvirrende emne, for kærlighed er ikke blot én ting, eller én følelse. Det er flere tusinde følelser – og kan være mange, mange ting.

Kærlighed er et bredt begreb, der kan både være tale om kærlighed til en søster/bror eller kærlighed til ens forældre, eller ens venner, eller ens kæreste – ja selv kærlighed til ens kæledyr.

Men hvis man nu ser på denne sårbare og skrøbelig form for kærlighed der opstår imellem to mennesker, så er det nok noget af det smukkeste i hele verden, lige indtil at det går galt og man bliver såret. Jeg kan ikke tælle på én hånd hvor mange veninder, venner og bekendte jeg kender der er blevet såret af et andet menneske og fuldstændig ødelagt indeni så de aldrig troede at de ville kunne mærke kærlighed igen.

Jeg tror virkelig at det er vigtigt at man ikke giver op mht. kærligheden fordi at én fyr er en mega idiot. Og hvad er en idiot overhovedet? Jo, i mine øjne er det en fyr der pisser op og ned ad dig og er skide ligeglad med dig og dine følelser. Der behøver slet ikke at indgå utroskab før en fyr er en idiot i mine øjne, hvis han er ligeglad med dig og ikke behandler dig ordenligt, så handler det bare om at indse det i tide og smutte. Nå det er sagt, så skal der selvfølgelig være plads til at begå nogle fejl i et forhold, for intet forhold er perfekt og hvis man forventer at man skal være sammen med denne ene person hele livet, så må man også være villig til at tilgive nogle ting. Sådan som jeg ser det, så kan man hurtigt se om personen er dét værd, for når alt kommer til alt så handler det meget om hvordan han/hun reagere når personen har fucket godt og grundigt op. Er personen ked af det? Gør personen alt for at gøre dig glad igen – og ikke mindst; er personen villig til at gøre bod på dét personen nu har gjort? Hvis det er tilfældet, så tror jeg at man har fat i den lange ende. For vi mennesker laver alle sammen fejl, nogle fejl er dog værre end andre og jeg mener bestemt ikke at det er alt vi skal finde os i, for virkeligheden er desværre den at der er virkelig mange idioter i verden og det er ikke kun fyre! Piger er ligeså slemme.

Så dette indlæg er altså ikke et surt opstød over fyrene (jeg har selv en dejlig kæreste) men mere en refleksion over hvor tarvelige vi mennesker er overfor hinanden og det gælder begge køn.

Tit og ofte passer vi ikke på når vi indleder et nyt forhold til en person, eller jo, hvis vi ved hvad det vil sige at blive såret så passer man på.

Men hvis alt er godt og dejligt og man egentlig ikke rigtig har prøvet at blive såret før, så tænker man ikke længere end hvad man kan se, og det er ofte dér man bliver såret.

Når man ikke har kendt hinanden længe, så er der så uendelige mange ting man skal finde ud af før tingene kan hænge sammen, men når først tilliden er på plads fra begge parters side, så skal der meget til før tingene går galt.

Altså, jeg er jo ikke psykolog eller nogen form for ekspert men jeg siger bare hvad jeg tænker anyways, for i mine øjne så er et forhold uden tillid er ikke et rigtigt forhold, for man skal sgu kunne stole på hinanden(til en hvis grad og resten kommer så hen ad vejen), for selvfølgelig møder man ikke et nyt menneske og stoler 100% på personen lige fra det øjeblik man mødes. Tillid skal opbygges og det tager sin tid.

Men er det virkelig dét værd at åbne sit hjerte helt op for et andet menneske, når der er så stor chance for at man bliver knust?

Svaret på dét har jeg tænkt længe over, og der må jeg sgu sige: Ja, det er det.
jeg tror det er en del af livet at man møder modgang, fordi det er meningen at man skal blive stærkere af det. Al den smerte og alle de tårer, er i sidste ende det hele værd, for på et eller andet tidspunkt, der bliver man glad igen. Og selvom kærlighed kan gøre ondt, så er dét det hele værd, fordi at når man er lykkelig sammen med et andet menneske, så er det den absolut bedste følelse i hele verden. Jeg tror blot at det er vigtigt at lytte til sig selv og mærke efter hvad der føles rigtigt for en selv. En god ting at have i mente er at man altid skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

Og til alle dem der bakser med kærestesorger for tiden, så skal man huske på at man bliver glad igen selvom man ikke tror det.
Man siger jo at tiden læger alle sår, nogle sår tager nok bare længere tid end andre og de helt dybe af slagsen, vil nok altid efterlade et ar.

Tænk jer om og pas på jer selv derude.

/Kathrine

4

  • M.

    Tak! Det var lige hvad jeg havde brug for at læse.. 🙂 Vh. en med kærestesorger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine Brohus

      Det er jeg glad for at høre! Sender positive tanker til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • August Vang

    Det er noget være noget. Jeg er helt enig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aften-gåtur